De Jurastuderendes Retshjælp åbnede i september 2005 på Aarhus Universitet, som en ny landsdækkende telefon- og internetbaseret retshjælpsorganisation. Meget er sket siden da, men vi har stadig rygende travlt.
Vi har pt. ingen opslåede stillinger, men vi modtager meget gerne uopfordrede ansøgninger og ansætter løbende nye folk - på alle tidspunkter af året.
Arbejdet er frivilligt, og der udbetales ikke løn. Til gengæld afholder vi i løbet af året kurser i eksempelvis lejeret, procesret mv., der kan være med til at forbedre dine kompetencer på rådgivningsområdet. Det forventes at ansøgere har bestået 2. årsprøve på den juridiske bachelor-uddannelse.
Så hvis du har lyst til at prøve kræfter med at rådgive private i deres mange forskellige problemstillinger, så send os en ansøgning og bliv en del af teamet og en rigtig hyggelig forening. Du bedes angive dit telefonnummer samt e-mailadresse på ansøgningen.
